Helt alene? Nej, det er du ikke …

Men det kan godt føles sådan, hvis der ikke er rart derhjemme. Måske har du slet ikke lyst til at tage hjem fra skole?

 

 

Tal med os

 

Hvis du, eller én du kender, har det sådan, er det vigtigt, at du taler med en voksen om det. En, du stoler på, eller en af os på projekt GIV. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

”Jeg har aldrig fortalt det til nogen før.”

 

Det sagde en 9-årig pige i børnegruppen. I Børnegruppen fik hun mulighed for tale med andre børn, der havde det på samme måde. Måske er Børnegruppen, Teenagegruppen eller Ungegruppen det helt rigtige for dig.

 

SMS eller ring til: 20 55 08 55

Skriv til: mail@projektgiv.dk

 

Vi tjekker sms’er, telefonbeskeder og mail en gang om ugen. Så der kan gå op til en uge, inden vi ringer til dig.

 

De bedste hilsner fra os i projektGIV

 

 

Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner er gået sammen i projektGIV, som skal hjælpe børn og unge, der lever i en familie med stof-, pille- eller alkoholproblemer.

 

 


GemGem

GemGem