Tekstbobbel ved projektmedarbejder i projekt GIV: GIV os chancen for at hjælpe

Hvad kan GIV give dig?

Vi kan hjælpe dig, der kommer fra en familie med stof-, pille eller alkoholproblemer.

 

Vores forskellige specialuddannelser gør, at vi kan tilbyde nogle særlige muligheder for børn og unge, som har brug for hjælp, fx:

 

  • Samtalegrupper
  • Kropsgrupper
  • Individuel kropsterapi
  • Psykologsamtaler
  • Socialrådgiversamtaler
  • Familiesamtaler

 

 

Hvem kan ringe?

 

Børn og unge der ved – eller er i tvivl om – at deres mor eller far har et problem med alkohol, stoffer eller piller.

 

 

Pårørende og venner

 

Hvis du fornemmer, at der er problemer med alkohol, stoffer eller piller i en familie, du kender, kan vi hjælpe. Ring til os – også, hvis du er i tvivl. Så hjælper vi med at finde ud af, om der er brug for hjælp.

 

 

Fagpersoner

 

Som lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller lignende har du en unik mulighed for at observere børn og unge og måske fornemme, om der er problemer. Du kan ringe ind med en konkret henvendelse eller, via din leder, bestille vores temapakker, som giver jer redskaber til at tage den første svære samtale eller bare blive klogere på hele problematikken. Se mere under fagpersoner.

 

 

Hvor hjælper vi?

 

ProjektGIV er et tilbud for børn og unge i alderen 8-24 år, der er bosiddende i Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

 

SMS eller ring til: 20 55 08 55

Skriv til: mail@projektgiv.dk

 

Vi tjekker sms’er, telefonbeskeder og mail en gang om ugen. Så der kan gå op til en uge, inden vi ringer til dig.

 

De bedste hilsner fra os i projektGIV

 

 

 


 

Er du ældre end 24 år, så findes der andre tilbud om hjælp. Nogle af dem kan du finde her:

 

Pitstop

Pitstop er Ishøj Kommunes behandlingssted for unge under 35 år med et misbrug af hash eller såkaldte feststoffer som kokain, amfetamin og ecstasy.

 

Omega

Et tilbud til misbrugsramte unge og deres familier i Greve Kommune.

 

Greve Rusmiddelcenter

Helhedsorienteret behandling til borgere i Greve Kommune med stof- og alkoholproblemer. 

 


GemGem